Et nybyggeri – der set oppe fra er S-formet, og huset er formet og placeret på grunden for at skabe læ, og sol på de rigtige sider, på de rigtige tidspunkter af dagen. Facade sten er en kombination af hollandske teglsten fra Wienerberger, og afrikanske sandsten. Sandstenen er brugt på facaden og som gulvbelægning, både inde og ude. Indvendigt er stenen skåret efter formen på huset. Huset har en akse der skære sig igennem de fleste rum i huset. Fra garagen går aksen igennem bryggers, forbi værelser og badeværelse, aksen går igennem en hall / entre`, som er placeret centralt om imod køkkenet.

Hall / entre` er endnu en akse i huset, der skaber ”krydset”….

Aksen skærer sig igennem køkkenet, der spænder fra den ene side til den anden side af bygningen, hvor vinkælderen fra spiralcellar er en del af spise arealet. Køkken og stue er adskilt af en atrium gård, med frit kig til himlen. Bag stuen er voksenafdelingen placeret, hvor der er rigeligt plads, både til en stor walk-in / badeværelse, og et fantastisk soveværelse. Aksen slutter ude i det fri imod den hjemmegravede sø. Haven er designet sammen med huset, og anlagt, så den er med til at fremhæve husets form.