Villa MM

​Arkitekttegnet villa, der udfordrer området. Den arkitekttegnede bolig er beliggende i et konventionelt villakvarter. Boligen udfordrer området i sin stil, og måden boligen er placeret på grunden. Huset er lagt diagonalt på en måde så både morgen og aftensol falder rigtigt på de forskellige terrasser.

​For at få plads til det 31 meter lange hus, og for at skabe kroge og hjørner i haven, valgte jeg at placere huset diagonalt på grunden.

I denne bolig er der 2 gennemgående akser

Fra carporten er der direkte indgang til et bryggers. Når døren til bryggerset åbnes, er der et kig igennem hele huset. Man træder ind i et bryggers, som er en del af gangen / galleriet.

Det er ud fra bryggerset, der er adgang til, og at værelserne er fordelt. Der er i alt 3 værelser. Fra bryggerset fortsætter man ind i hall`en / entre`en.

Når man ankommer til husets hovedindgang, sker det igennem 2 murede søjler, søjler der karakteriserer flere af mine huse.

Når hoveddøren åbnes, kigger man igennem huset, og direkte ud i haven og husets største og nord-vestvendte terrasse. I entre` en er der et rundt rum – husets spektakulære wc og badeværelse. Rummet er muret op i samme sten som facadestenen, og fuget med den samme fuge som huset er fuget med udvendigt. Til venstre for entre`en er rumdeleren imod køkkenet etableret ved et viktualierum, på en måde så man næste har direkte adgang fra køkken til viktualierum.

Køkken, spisestue og opholdsstue er et sammenhængende rum, som er placeret under den del hvor der er taghældning på taget. Tagformen er tegnet for at gi` huset set ude fra karakter, og så for at skabe et rum inde i huset, som er noget ganske særligt. Lofterne i alrummet rejser sig på denne måde både imod øst og imod vest - imod himlen, og gør rummet til et smukt lyst rum. Det lyse rum understøttes af et ovenlysvindue i køkkenafdelingen. Bag køkken-alrummet er der etableret et kontor / gæsteværelse i forbindelse med voksenafdelingen. Voksenafdelingen består af et soveværelse, walk-in og et fantastisk badeværelse beliggende imod sydvest.

Facadens design er skabt på baggrund af det meget lange hus. Bygherren havde fra starten et ønske om et sort mursten. Jeg underbyggede valget af sten med en sort fuge, der er med til at underbygge boligens farve. For at bryde den aflange facade, og for at skabe et unikt rum inde i huset, valte jeg at skabe en løsning der blev beklædt med for-patineret zink, og en flade der har stående false. Denne del af facaderne er trukket ud fra facaden / bygningskroppen, for skabe mere rum inde i huset, og for at gi` facaden netop dette tvist. Som sidegevinst ved udbygningen imod vest og syds vest, skabes der læ-kroge på begges sider, og der er mulighed for at skabe udemiljøer på både den ene og den anden side af stuen. Min personlighed indbygger jeg bl.a. ved de 2 markante søjler i facaden, omkring indgangen.

Drømmer du om et unikt arkitekttegnet hus?

Therkildsen Arkitektur udvikler og designer huse med sjæl. Du går måske med et ønske om at skabe en ny bolig fra bunden, eller at ombygge din nuværende ejendom. Jeg kan hjælpe dig med alt fra idé til udførelse inklusiv tegning af skitser, byggestyring og myndighedsbehandling.

Nyttige informationer

Arkitekttegnet hus/villa

Godt resultat og samarbejde

Indretningsmuligheder

Løsninger inden for belysning

Anden arkitektur

Arki​tektoniske projekter

Tekst på vej.

Sociale media

facebook  linkedin  pinterest

Kontakt Therkildsen Arkitektur

CVR: 19463788

Telefon: +45 24 96 46 90

E-mail: jt@t-ark.dk

Fandt du ikke det, du søgte?

© ​2018 Therkildsen Arkitektur