Et ombygning af et parcelhus, højt beliggende på en af de bedre beliggenheder, med udsigt over en fjord. Huset er oprindeligt opført i 1969. Det er født med konventionelt build-up tag. Facaderne er ved ombygningen hævet og taget er isoleret, på en måde så tagkonstruktionen er blevet en varm konstruktion, isoleret efter nutidens krav.

Huset er fuldstændigt re-designet, efter en akse gående fra nord imod syd. Fra den lukkede garage er der direkte indgang til bryggerset. Fra bryggerset kommer man ud i en gang, som fører til aksen, der starter ved hoveddøren. Hoveddøren er ude fra skærmet af med en smuk væg i norske granit stave, stave der går igen i den udvendige belægning. Fra entre`en der er aksen er der 3 store værelser, bad / wc og så en voksen afdeling, som man kommer til, igennem et walk-in closset. Fra soveværelset er der direkte udgang til den beton belagte terrasse, og indgang til et bad / wc, der er beliggende bag den halvrunde væg. Den buede væg giver et ganske særligt badeværelse, med smukke finerede møbler, og en bruser bag den store elegante glasvæg. I forlængelse af entre` en træder man ind i køkkenet, der har en panorama udsigt, der kun sjældent opleves og ses. Køkkenet er designet helt enkelt, med direkte udgang til terrassen, som ligeledes er i glat og poleret beton, så også terrassen og omgivelserne fremstår ganske enkle. I skorstene, der ikke er i brug, er kaffemaskinen elegant indbygget. Stue og køkken går næsten ud i et, kun adskilt af en væg i den samme norske granit, som er anvendt udenfor.